ə̄ 𐬇

Kilderne til avestisk ə̄:

Avestisk ə̄ har to primære kilder:

1. Avestisk a i forskellige kontekster

*a > ə̄ /__ N

Dette er en oldavestisk særregel; egentlig forventer vi ə før nasal, men til tider fider vi altså ə̄:

• aniiə̄n akk. sg. m ← aniia– ‘anden’; jf. skt. anyá-
• vərəzə̄na- ‘samfund, klan’, jf. skt. vr̥jána-
• xvə̄nuuaṇt– ‘solrig’ ← xvan- ‘sol’; jf. skt. svàr- ‘sol’
• hacə̄na- ‘følgeskab, broderskab’ skt. sacaná-
• hacə̄mnā nom. sg. f. præs. part. med. ← hac ; skt. sácate

*a > ə̄ / __ hm

Endnu en oldavestisk særregel.

• ə̄hmā akk. pl. 1. pers. pron.; ungav. ahma

Den tilsvarende ungavestiske form har /a/. OM det er analogisk eller lydret vides ikke (M&dV, men dette a indøfres igen i oldavstisk:

• Oldav. mahmāi dat. sg. n ← ma- ‘min’
• Oldav. ahmat̰ abl. pl. ← azə̄m ‘jeg’, skt. asmát 

*a > ə̄ / __ ṇgh < uriir. ns

• mə̄ṇghāi 1. sg. aor. konj. med. < *mansāi̯ ← man
• Oldav. və̄ṇghat̰, və̄ṇghaitī 2. / 3. sg. aor. akt. konj. ← van; jf. skt. váṃsat
• sə̄ṇgha- ‘forklaring’ jf. Ungav. saŋha-; skt. śáṁsa–

2. Anaptykse

Efter finalt –r kan ə̄ optræde som anaptyktisk vokal i oldavestisk, mens ungavestisk har ə:

• Oldav. vadarə̄ n. ‘våben’; Skt. vádhar–
• huuarə̄ ‘sol’← xvan- n.; skt. svàr–

Anaptyktisk ə̄ ses i

• OAv. də̄jāmāspa– PN; jf. ungav. jāmaspa–

3. finalt -as

*as > oldav. -ə̄, ‑ō / __ #

I oldavestisk får vi -ə̄ og -ō, i ungavestisk -ō. Oldav. ə̄ forekommer mest i korte ord, der ikke står ved slutningen af et vers (de Vaan 2003: 430)

• Oldav. tarə̄‑ præv. ‘på tværs, henover’. Ungav. tarō, skt. tiráḥ
• Oldav. ciθrə̄ nom. sg. m ← ciθra- ‘strålende’; skt. citrá-
• Oldav. mə̄ nom. sg. ← ma-
• Oldav. parə̄ adv. ‘ud over’; ungav. parō, skt. paráḥ
• Oldav. sarə̄ ‘enhed’ abl. sg. ← sar–
• Oldav. hazə̄ nom. sg. ← hazah- n. ‘magt, herredømme’; skt. sáhas-
• Oldav. və̄ gen. pl. af 2. pers. enkl. pron. skt. vaḥ
• Oldav. nəmō, skt. námaḥ
• Oldav. daēuuō, skt. deváḥ
• Ungav. aspō.gar- ‘heste-sluger’
• Oldav. vacə̄ ~ vacō, ungav. vacō, skt. vácaḥ nom./akk. sg. ← vacah–
• Oldav. kə̄, ungav. kō, skt. káḥ nom. sg. m. ← interr. pron. ka-;
• Oldav. və̄, ungav. vō; skt. vaḥ dat./gen. ← enkl. pers. pron. 2. pers. pl.

En gang imellem optræder andre sandhivarianter, typisk foran -ca ‘og’.

• daēuuas-ca
• hauuaiiåsə tanuuō

Det oprindelige ə̄ ses stadig i ungavestiske komposita of foran konsonantiske endelser:

• Ungav. raocə̄biiō dat./abl. pl., raocə̄bīš inst. pl. ← raocah– ‘lys’
• Ungav. vacə̄bīš inst. pl. ← vacah- ‘ord’; skt. vácas- fra oldav. nom. vacə̄

Det ungavestiske ō ender med at fungere som en kompositionsvokal:

• parō.kauuīδəm
• drəguuō.dəbīš