ao 𐬀𐬊, ə̄u 𐬇𐬎

Kilder til avestisk ao

Urav. *au > ao / __ C

Af sekvensen /a/+/u/ opstår i stilling før konsonant en diftong /au/, der skrives ao:

  • Av. haoma-, oldpers. hauma– ‘hellig drik’, skt. sóma-
  • Av. raocō, oldpers. rauca, middelpers. rōz, skt. rócaḥ < urie. *léukos, uriir. *ráucah‑; jf. gr. λευκός, lat. lūx < irie. *leu̯k
  • Oldav. aojah– ‘styrke’, skt. ójas-; jf. lat. augēre
  • Oldav. aošah– ‘[brand? død?]’ cf. skt. oṣati, gr. εὕω,  lat. ūrō
  • Oldav. sraotū 3. sg. aor. akt. impv ← sru
  • Oldav. mraotū præs. impv. akt. 3. sg.← mrū ‘speak’

Før finalt š optræder dog hyppigt ə̄u både i ung- og oldavestisk:

  • gə̄uš
  • mańiiə̄uš
  • mərəθiiaoš

Ungav. *au̯a > *au̯ə > *au > ao / __ N

  • Ungav. naoma ‘niende’, skt. navamá–
  • Ungav. abaom impf. ind. akt. 3. sg. ← bū; skt. ábhavam
  • Ungav. mraom impf. inj. akt. 1. sg. ← mrū; skt. ábravam

Ungav. ao – sekundært

I ungavestisk opstår diftongen /ao/ i nogle tilfælde sekundært:

  • Ungav. aoi, af auui ~ ungav. aiβi, oldav. aibī, Skt. abhí
  • Ungav. paoiriia‑, oldav. pa(o)uruuiia– ‘først’, oldpers. paruviya–, ved. pūrviá– ‘tidligere, første’ < *pr̥hu̯iHó-. Yderligere lydregler: urie. *r̥H > urir.*ar; ungav. *‑ru̯ī̆- > -ᵘrii-.
  • Ungav. aṣ̌auuaoiiō, oldav. aṣ̌auuabiiō, dat. pl. af aṣ̌auuan-.

Videre udviklinger

*au > -u̯ō ~ -ō / __ #