i 𐬌

Kilder til avestisk i

Der er flere kilder til i i avestisk.

1. Urie. *i > av. i

Urie. *i var en halvvokal. Den optrådte som vokal i stilling mellem konsonanter og/eller ordgrænse, men som konsonantisk *i̯ i stilling før vokal. Den ukonditionerede udvikling er, at vokalisk *i bevarer sit artikulationssted og funktion:

Urie. *i > av. i

  • Av. hiš.haxti 3. sg. præs. akt. ind ← sac ‘følge’; skt. síṣakti
  • Av. pitum akk. sg. ← pitu– ‘food’; skt. pitú-

2. Urie. H > i / #C_C

En vokaliseret laryngal udviklede sig til *i i urindoiransk og bevares i visse tilfælde i avestisk. Se eksempler via linket.

3. Ungav. ə > i /  i̯, č, ǰ __

I stilling efter palatal halvvokal/konsonant udvikler av. ə sig til (ungav. i. Klik på linket for eksempler.

4. Ungav. a > ə > i /  Ci̯ __

I stilling efter konsonant + *i̯ udviklede urie. *a sig til av. *ə, som i ungavestisk udviklede sig til i i palatale omgivelser. Se eksempler via linket.

5. Anaptyktisk i

  • azdibīš inst. pl. ← ast- ‘knogle’ ~ azdəbīš (ved. asthábhiḥ)
  • mazibīš inst. pl. ← maz- ‘stor’
  • Ungav. ni-sirinaoiti 3. sg. præs. akt. ind ← sri ‘læne sig op ad’

6. Epentetisk i

En sen form for i-epentese er iflg. Hoffmann muligvis et sydvestligt fænomen. Dette epentetiske i optræder før alle andre konsonanter end ń, ŋ́, st, št, m, hm (hhv. før r, dentale og labiale nasaler, frikativer og lukkelyde der følges af fortungevokal (i, ī, e, ē) eller i̯. Derudover optræder epentese ikke efter ə̄̆ < *aN.

  • Oldav. haxmainē dat. sg. ← haxman– ‘følgeskab’; endelsen ses i skt. –mane
  • zairimiia– ‘hus’ skt. harmiyá-.
  • irixta– adj. ← ric ‘leave’; skt. riktá– < *lei̯ku̯-
  • iθiiejah- ‘forladthed’ skt. tyájas-
  • Av. airiiaman- ‘folkeslag’; skt. aryamán-
  • aēibiiō dat. pl. m. ← dem.pron.; skt. ebhyás
  • kainīn ‘pige’ skt. kanī°;
  • xvāpaiθiia– ‘frugtbar’ skt. sv-apatyá–
  • airime ‘stille’ overfor armaēo
  • baraitī̆ 3. sg. præs. ind. akt. ← bar ‘bære’; skt. bhárati
  • ākərəiti– ‘mønster, orden’ skt. ā́kr̥ti-
  • mərəiθiiu– ‘død’ skt. mr̥tyú–
  • daibitā adv.; skt. dvitā́
  • Oldav. daibišaiiaṇt– ‘fjende’, ungav. t̰bišaiiaṇt– < *du̯ei̯s-; jf. skt. dvéṣṭi ≈ gr. δείδω
  • hacaitē̆ 3. sg. præs. ind. med. ← hac; skt. sácate
  • aiti
  • mrūitē
  • irista-

Epentesen blokeres af enklitisk -ca i næste stavelse:

  • drəguuataē-cā dat. sg. m., men drəguuāite
  • jə̄ṇghati-cā 3. sg., men sə̄ṇghaitī

Eksempler på anaptykse og epentese

  • Ungav. kərəiti-
  • Oldav. daibitā

Videre udviklinger i avestisk

Forlængelse

*i > ī / {u̯, uu, ŋvh, xv} __ CV 

Dvs. i stilling efter de nævnte labialer og i åben stavelse:

  • xvīti– ‘med let adgang, let adgang’ ← hu+i-ti-
  • āuuīšiia– ‘synlig’ ← āuuiš adv. ; skt.  ā́viṣṭiya– ← *ā́viṣiya-
  • təuuīšī– ‘styrke’, jf. skt. táviṣī-
  • vīnastī̆ ‘finder’

At reglen ikke virker i lukket stavelse, ses af eksempler som

  • əuuisti– ‘som ikke finder’ ← vid ‘find’ ; skt. ávitti–
  • səuuišta– ‘mægtigst’ superl.; skt. sáviṣṭha-, ungav. stāuuišta– ‘størst’ superl.; skt. stháviṣṭa–
  • təuuiš-cā ‘voldsomhed’

*i > ī / __ m#

  • Ungav. axtīm akk. sg. ← axti– ‘smerte’
  • Ungav. dąmīm akk. sg. ← dąmi– ‘grundlægger’
  • Ungav. paitīm akk. sg. ← paiti– ‘lord’

Reglen påvirker også ungavestisk i < *i̯a:

  • Ungav. haiθīm akk. sg. ← haiθiia– ‘real’; skt. satyám 

*in > ī / __ s

  • gairīš akk. pl. ← gairi- ‘bjerg: < *iNs
  • Oldav. cīšmahī 1. pl. præs. ind. akt., ungav. cīšmaide 1. pl. præs. ind. med. < *ci-n-sº  ← ciš ‘samle < urie. *ku̯ei̯s; lat. cūrāre

i > ī / __ {š, ž}

Sker nogle gange; altid i instr. pl.

  • mīžda– ‘pris’ < *mižda-.
  • av. -bīš instr. pl., skt. –bhiḥ

*i > ī / (#)__ CV

Sporadisk forlængelse i åben, typisk initial, stavelse

  • Oldav. jīgərəzat̰ ‘klager’ < *ji-gr̥z-a-t
  • Ungav. zīzana– ‘avler’ < *zi-zan-a-