Vokaler og diftonger

Kortvokaler

Avestisk har følgende kortvokaler, der nok udtaltes relativt lukkede:

i 𐬌 u 𐬎
e 𐬈ə 𐬆 o 𐬊
 a 𐬀
 ȧ 𐬅 

Langvokaler

Derudover har sproget følgende langvokaler, der nok utaltes relativt åbne:

ī 𐬍 ū 𐬏
ē 𐬉ə̄ 𐬇ō 𐬋
 ā 𐬁ā̊ 𐬃
 ą 𐬄 

Finalt udvikler de sig diametralt forskelligt i old- og ungavestisk:

  • I Oldavestisk er alle finale vokaler lange.
  • I ungavestisk er finale vokaler i flerstavelsesord korte undtagen -ā̊ og .

Eftersom korte vokaler var lukkede, lange åbne, lader det ifølge Hoffmann (1987) til, at man i den (formodede) sasanidiske arketype begyndte at bruge de korte vokaltegn til at udtrykke lukkethed, de lange til åbenhed. Det ville forklare uventede stavemåder som:

  • vīspa- ‘al’ over for skt.  víśva-
  • ahura- ‘herre’ over for ahūiri- 

Hoffmann (1987) mener også, at dette forklarer brugen af o og ē i kortdiftongerne og ao.