Fra urie. til avestisk
De urie. labiale lukkelyde har følgende reflekser i avestisk:
Kilder
- Urie. *bʰéreti 3sg. ‘bærer’, av. baraiti, oldpers. barati, skt. bhárati
- Urie. *bʰéronti 3pl. ‘bærer’, av. baraiṇti, oldpers. bara(n)tiy
- Urie. *bʰreh₂-ter- > av., oldpers. brātar–
Undtagelser: I nogle få tilfælde udvikler de stemte aspirerede sig til ustemte affrikater:
- *nā́bha- > av. nāfa-, nypers. nāfe-, etc.
Urir. *ju̯ > zb
Urir. *cu̯ > sp
Konditionerede udviklinger
*p > f / __ C [-t]
- *protm̥mó- ‘først’, av. fratəma-, oldpers. fratama-, skt. prathamá–
1. *pt > av. pt
Gruppen *pt har tre reflekser i avestisk, men bliver til *ft i de andre iranske sprog. Bartholomae mente det var et eksempel på, at reglen gik i sig selv igen, men det kommer an på, om man mener, at K → X /_C skete først, dvs. i uriransk, siger Cantera.
- hapta ‘syv’
- ptā ‘far’
- napta– ‘moist’
- vīpta– ‘underlagt pæderasti’
- supti ‘skulder’
- °gərəpta– ‘taget’
- āiiapta– ‘opnåelse’
2. *pt > av. ft
- gərəftəm (PV 18. 52)
- taftō ‘syg med feber’ (Yt 5. 92)
pt > pt ~ ft, det sidste måske persisk indflydelse
3. #pt > #t
- tā ‘far’
- tūiriia– ‘farbror
Bartholomaes lov
Virkede også ifm. *s:
- Uriir. *dʰibʰ-sa- > av. diβža– < , skt. dipsa– [Jaiminīya-Brāhmaṇa, Pāṇini dhī̆psa-].
Ungavestisk svækkelse
I ungavestisk udvikler *b sig som hovedregel til den stemt hæmmelyd β før et stemt segment men <uu> forekommer også:
*b → β ~ u̯ /__ {V, C[stemt]}
- Ungav. auui ~ aoui ~ aoi ~ aiβi ‘imod’; oldav. aibī, skt. abhí
- Ungav. uiie < *uu̯ai̯ < *uβai̯; jf. oldav. ubē
- Ungav. auuauuat̰ ~ abauuat̰ impf. ind. akt. 3. sg. ← bū < *aβau̯at
- Ungav. gəuruuaiia- ‘gribe’, jf. skt. gr̥bhāyá-; oldav. hə̄ṇ-grabəm aor. inj. akt. 1. sg.
- Ungav. gərəβnāiti, ‘gribe’, skt. gr̥bhṇāti
- Ungav. nəruiiō dat. pl. af nar- ‘mand’; jf. oldav. nərəbiiō, skt. nŕ̥bhyas
- Ungav. aṣ̌auuaoiiō, oldav. aṣ̌auuabiiō, dat. pl. af aṣ̌auuan-.
Martínez & de Vaan bemærker, at kronologien er som følger:
Kronologi:
- *au̯i > *əu̯i
- -β- > -u-
- i-epentese