I ældre udgaver transskriberedes denne lyd ogsån med š.
Denne lyd opstår, når den ustemte, sekundære palatal står før et uriir. *i̯:
- Urie. *k(w, h)i̯ > urir. *či̯ > oldav. š́ii / ungav. š́
I sanskrit er refleksen af denne sekvens cy (og analogisk khy).
- Ungav. dat. sg. haš́e, skt. sákhye til nom. sg. av. haxa skt. sákhā nom. sg. ‘følgesvend’ m. < urie. *sekʷh₂-oi̯; jf. lat. socius
- Oldav. š́iiaoθana-, ungav. gathicisme š́iiaoθna-; skt. cyautná- < *či̯au̯tna- af urie. *ki̯eu̯, jf. skt. cyav, gr. κῑνέω.
På oldavstisk optræder š́ altid i stilling før ii; på ungavestisk derimod virker det som om š́ og ii er til ét fonem. Her optræder š́ aldrig før ii, og lyden skrives ofte med et af de andre tegn for palatale sibilanter:
- Ungav. š́ātō, šiiātō, šātō, ṣ̌ātō ‘rolig’
- Oldav. š́iiātō vb.adj. til š́iiā, jf. lat. quiētus