Urie. laryngaler

Laryngalerne gik tabt i indre stavelse og sommetider i første, efter regler der ikke er helt afklarede.

Hiat …

Når laryngalen går tabt mellem to vokaler, opstår der først en hiat. Den bevares typisk i avestisk, men går som hovedregel tabt i vedisk. 

 Altrid i 1sg. atematisk opt.:

  • Oldav. h́iiə̄m /hya’am/ præs. opt. 1sg. < *H₁s-i̯éh₁-m̥.
  • Oldav. diiąm /dya’am/ aor. opt. 1sg.  < *dʰh₁-i̯éH₁-m̥

Bevarelse i sidste stavelse ses i:

  • Urie. *-medhh₂ oldav. –maidī, skt.  –mahi

H > i / #C_C

I første stavelse har vi modstridende evidens; her regner man med, at en betonet laryngal blev bevaret og muligvis blev udjævnet analogisk:

  • Urie. *ph₂ter-m̥ > av. pitarəm
  • Oldav. fəδrōi dat. sg. ‘far’, oldav. piθrē. 
  • Urie. *k̂əse- > oldav. sīšā ‘undervise’, skt.  śiṣat

I indre stavelse går laryngaler tabt:

  • Av. draonah- ‘ejendom, skt.  dráviṇas-
  • Oldav. dugədar- ‘datter’, skt.  duhitár-;
  • Oldav. vərəṇtē 3sg. ‘ønsker’, skt.  vṛṇīte
  • Av. asti-, ved. átithi– < *átHthi-‘gæst’
  • Av. jafra-, parth. jfr, nypers. zarf, pashto žawar; ved.  gabhīrá– < *gʷm̥bhHró- ‘dyb’
  • Av. gərəpta-, MMP gryft, khot. °grautta-; ved.  gr̥bhītá– < *ghr̥bhH-tó- ‘grebet, taget’
  • Av. tąϑra-, MMP t˒r, khot. ttāra- ‘dark’, jf. ved.  támisrā < *témHsro- ‘mørke’
  • Av. draonah, Phl. drōn; ved. dráviṇas > *dreu̯Hnes ‘goder, ejendom’
  • Oldav. padəbiš; ved.  pathíbhis; < *pn̥th₂bhis inst. pl. ‘veje, stier’
  • Av. mraoiti, jf. ved. brávīti *mléu̯Hti ‘taler’
  • Av., oldpers.  višta°  egennavn Vištāspa-, jf. ved. víṣita < *u̯i-sh₂to- ‘løst’

Uriir. *R̥HV

*n̥HV > anV

  • Av. tanū- f. ‘krop, selv’, skt. tanū’ er et eksempel, men kun, hvis det er afledt af skt. tanú- adj. ‘tynd’; germ. *þunnu- , ono. þunnr; lat. tenuis, gr. ταναός ‘udstrakt’ < *tn̥h-ú- til *tenh- ‘at udspænde’.

*r̥HV > arV

  • Av. gairi-, skt. girí khot. ggari-, skt. girí- uriir. *gu̯r̥.Hí- ‘mountain’
  • Av. tarō, skt. tirás ‘gennem, væk’ < *tr̥h₂ós
  • Av. vouru°, skt. urú- < *u̯r̥Hú- ‘bred’

l̥HV > arV 

  • Av. zarańiia-, skt. híraṇya– < *g̑hl̥h₃eni̯o- ‘gylden’
  • Av. pouru°, skt. purú– < *pl̥h₁ú- ‘meget, mange’ 

Uriir. *N̥HC

*-n̥HC > āC

  • *g̑n̥h₁tó- ‘født’, av. zāta-, skt. jātá–
  •  *n̥h₃dhró- ‘svag’, Oav. ādra-, skt. ādhrá–

Analogisk indførelse af nasalen ses hyppigt: 

  • *dʰu̯enH-sk̑e-ti > du̯ānsati > ungav. duuąsaiti ‘flyver’ 

*m̥HC > āC

  •  *bʰrm̥Hsk̑et > av. brāsat̰ ‘vandrer omkring’. 

Uriir. R̥HC

Ŕ̥HC > arC

  • *tŕ̥h₂u̯a- ‘overkommende’, av. tauruua-, skt. tū́rva–
  •  *h₂u̯ĺ̥h₁neh₂ ‘wool’, av. varənā, skt. ū́rṇā

R̥HC [-labial] > arəC

  • Av. starəta-, skt. stīrṇá-, jf. lat. strātus < *str̥h₃tós ‘udstrakt’
  • Oldav. darəga- ‘lang’, skt. dīrghá– < urie. *dl̥h₁ghó-, jf. gr. ἐνδελεχής
  • Oldav. fra-uuarətā aor. inj. med. 3. sg. ← var ‘vælge’ < *u̯l̥h₁-tó-; jf. skt. vr̥ṇīté

H > Ø / {p, b, m, u̯} R̥ _ C 

I labiale kontekster er der forskellige udfald. Meget bemærkelsesværdig er et tilsyneladende tab af ubetonet laryngal:

  • Urie. *pl̥h₁nó- ‘fuld’, av. pərəna-, phl. purr, skt. pūrṇá–
  •  Urie. °ml̥h₃dhó- ‘hoved, av. kamərəδa-, bactr. Καμιρδο (phl. kamāl < *kamarda-, muligvis accentueret *ka-mŕ̥da-), jf. skt. mūrdhán–
  • Urie. *u̯r̥h₁g̑í° ‘stærk’, av. vərəzi°, jf. skt. ū́rj- (styrke, næring)

H > Ø / R̥ _ u̯

  • urie. *(u̯)r̥Hdhu̯ó- ‘opret’ av. ərəδβa-, phl. ul, skt. ūrdhvá–