ž 𐬲

Kilder til av. ž 

1. Bartholomaes lov

*ȷ́ʰt > žd 

  • Oldav. gərəždā ‘begræd’ 
  • Av. važdra, jf. skt. vóḍhar- < *vah+tar- urie. *u̯eg̑ʰ-tlo-; jf. lat. vector
  • Av. uz-uuažat, skt. vákṣat < urie.*u̯eg̑ʰ-s-et s-aor. konj.
  • Oldav. dīdərəžō desid. inj. akt. 2. sg. ←  darz ‘styrke’ < *didr̥j́h-sa-; skt. dr̥h

I iransk virker Bartholomaes lov også over sibilanter, hvilket vil sige, at uriransk stadig havde de stemte aspirerede lukkelyde.

  •  Uriir. *au̯gʰsa ‘sagde’ > oldav. aogəžā

2. Uriir. ´ji̯ > oldav. jii, ungav. ž

  • Oldav. a-drujiiaṇt-, ungav. družaiti, skt. drúhyati ←  druj / druh ‘bedrage’
  • Ungav. bažat pass. 3. sg. til baj ‘tildele’, skt. bhaj
  • Ungav. daža– *i̯e/o-præsens til daz ‘brænde’ (skt. dáhati)

3. Ungavestisk j > ž / V__V?

Dette er muligvis et dialektalt fænomen:

  • Av. aži-, skt. áhi–
  • Av. snaēžā-, skt. snihyati
  • Av. naēniža– ‘vaske’, skt. nenikté
  • Av. °ẟβōža– ‘vinke’

4. Spirantisering

I ungavestisk spirantiseres av. /j/ til ž

5. *ć > ž / __ dʰ, bʰ, n?

6. Urie. *g̑ > ž / #__ n

Inde i ordet får vi derimod šn eller sn.

  • žnātar-, skt. jñātár- ‘vidende’; jf. gr. γνωστήρ; urie. *g̑neh₃
  • žnubiias-cit̰ abl. pl. ← zānu- ‘knæ’, gr. γόνυ

7. Thorn?

Cantera (?) har en lydregel “tautosyllabisk GʰD > gž, men denne rod rekonstrueres af LIV som *gʷg̑ʰer. Rekonstruktionen afhænger af, om man mener urie. havde det såkaldte fonem thorn:

  • Av. γžar-, Chwar. m/βžry- ‘oversvømme’, oss. instr. æǧzælyn, dat. æǧzælun ‘hælde’, skt. kṣar– < *dʰgu̯her-, *gu̯hdher- ‘flyde’ / LIV (213): *gʷg̑ʰer

8. Ruki

Her kombineres stemhedsassimilation og ruki:

  •  Ungav. mīžda-, skt. mīḍhá- ‘kamp, kamppris’, gr. μισθός < urie. *mizdhó-
  •  Oldav. aogəžā præs. 2. sg. med. < *au̯gh-sa

9. Labial ruki

Kombineres med Bartholomaes lov i følgende eksempel:

Urie. *bʰs > *bʰš > *bž 

  • Av. diβža– ‘bedrage’ < urir. *dibhša- < uriir. *dibhsa- < urie. *dʰibhso-, jf. skt. , skt. dípsa–
  • Av. vaβžaka– ‘daevisk dyr, hveps’ < urie. *u̯obhso-

10. š > ž

Regressiv assimilation af stemthed

  • av. nižbərəti- ‘bærer frem’
  • av. duždā- ‘med dårlig indsigt’ (Waṇ. ləṛ, leṛə, lar- ‘at smerte’
  • av. duždōiϑra- ‘med ondt blik’
  • av. dužgaṇti- ‘ildelugtende
  • av. dužuxta–
  • av. duždaēnā–
  • av. dužuuacah- ‘med onde ytringer’, middelpers. dwjbwrd, dwjdyl, dwjgn, dwždynyy, dužrw˒n, nyjd˒d. 

Reglen gælder ikke før *m:

  • av. dušmata– 
  • Av. dušmanah-

Analogiske restitueringer er hyppige, f.eks. i de mange sammensætninger med duš-. Andre eksempler:

  • av. ašbərət- ‘som bæret meget’
  • av. aš.dānu- ‘med meget korn’ 

Indo i ordet bevirker en vokal ikke stemthed:

  • av. ušah- ‘morgengry’, sogd. ˒wš˒˒y kyr˒n ‘øst
  • waxi yišīγ, bal. pōšī ‘i overmorgen’<*upau̯šah-.

Bortset fra i komposita:

  • av. dužaŋvha– ‘helvede’
  • av. dužani– ‘ill-smelling’
  • av. dužazōbā– ‘infamous’
  • av. dužāϑra– ‘unhappy’, 
  • av. dužāpiia– ‘difficult of access’
  • av. dužita– ‘id.’
  •  av. yūžəm ‘you (pl. )’ < *yūš-am
  • av. oldpers. nižāyam <n-i-j-a-y-m > ‘I went away’ (< *nis-āi̯am)
  • av. parth. dwj˒rws, etc.,

Også i komposita optræder former uden intern sandhi:

  • *su̯ek̑s-dek̑m̥ ‘sekstende’ >  ungav. xšuuaš.dasa