“Palataler” er sandsynligvis en misvisende betegnelse for de fonemer, der er samlet i denne klasse, der mestendels består af palataliserede velarer og diverse ruki-fænomener. Disse lyde var snarere alveo-palatale eller post-alveolære.
Der er uenighed om, hvovidt de de urir. sekundære palataler var lukkelyde, dvs.
*č, *ǰ, *ǰh = /c/, /ɟ/, /ɟʰ/
– eller affrikater:
*č, *ǰ, *ǰʰ = /ʧ/, /ʤ/, /ʤʰ/
Her på siden vil vi gå ud fra den sidstnævnte mulighed, idet de sekundære palataler er affrikater i alle de iranske enkeltsprog. Reflekserne af disse sekundære palataler deler sig i to grupper: I nogle sprog finder vi palatale affrikater, i andre dentale.
Udviklingen kan skitseres som følger:
Urie. Uriir. Urir.
*k *č /ʧ/ /ʧ/
*g *ǰ /ʤ/ /ʤ/
*gʰ *ǰʰ /ʤʰ/ /ʤ/
Cantera mener tilsyneladence, at disse såkaldte palataler rent faktisk er dentale affrikater, ikke palatale. De adskiller sig altså kun fra de primære ved, at de primære er sibilanter, de sekundære affrikater.
Andre sprog
Khotanesiske særudviklinger
I khotanesisk bliver palatalerne ligeledes dentale (skrives lidt misvisende som <tc>, <js>), undtagen før (synkron?) palatalvokal. Canteras eksempler er mærkelig nok mest med former, der har haft e-trin:
/ʧ/ > /ʦ/ <tc> __ V [-palatal]
- *čarman- ‘skind’ > khot. tcārman-; av. carəman-, skt. cárman–
- *paščā̆m ‘da, så, når’ > khot. pātcu, av. pasca, skt. paścā́
/ʤ/ > /ʣ/ <js> / __ V [-palatal]
- *ǰan- ‘slå ihjel’ > khot. jsan-, av. zan-, skt. han–
- *daǰi- ‘flamme’ > dajä
/ʧ/ > /ʧ/ / __ V [+palatal]
Eksempler?
/ʤ/ > /ʣ/ <js> ~ /ʤ/ / __ V [+palatal]
Eksempler?
Uforstyrrede udviklinger i andre sprog
I andre iranske sprog forbliver /ʧ/, /ʤ/ palatale. Således i parthisk og sogdisk, hvor <š> skal læses /ʧ/ og <ž> = /ʒ/.
- *paščā ‘så, da’ > parth. pš, sog. pšy ‘efter’
- *u̯i-čin- ‘vælge’ > parth. wižīn-
I baluchi har vi ligeledes stadig /ʧ/og /ʤ/.I østiranske sprog har vi stadig ustemt č /ʧ/ initialt i yaghnōbī, waxī, yidhga-nunǰī og parāčī, samt intevokalisk i yaghnōbī pg parāčī.