a 𐬀

Kilder til avestisk a

Det avestiske a har tre kilder:

1. IIr. *a < urie. *e, *o, *a, *n̥, *m̥

Gælder også urie. *a og *o fra *e efter *h₂ eller *h₃:

*e > *a

  • Av. baraiti, oldpers. baranti 3. pl., skt. bhárati < urie. *bhére- ‘bringer, bærer’

*o, h₃o > *a

  • A. hauruua-,  oldpers. haruva-, middelpers. harw, parth.  hrw, khot. har-biśśa-, skt. sárva- < uriir. *sáru̯a- < urie.  *sólu̯o- ‘hel, al’
  • Oav. marəta- [< *martá-], middelpers. mard; skt. márta- < urie. *mor-to- m. ‘dødelig, menneske’; jf. Gr. [Kallimachos] μορτοί pl. ‘id.’
  • Ungav. ast- n., skt. ásthi- n. ‘knogle, krop’ < uriir. *HastH(i-) < urie. *h₃estH-; jf. hitt. /hastai-/, Gr. ὀστέον ‘knogle’

*a, *h₂e > a

  • Av. az-, khot. hays-, skt. aj- < Urie. *h₂ag̑- ‘køre’
  • Av. baγa– ‘gud, herre, tildeling’, oldpers. baga-, parth. bg, sogd. βγ, skt. bhága– ‘herre, tildeler, tildeling’< urie. *bhágo- ‘tildeling’

*N̥ → *a / {#, C} __ {#, C}

Eksempler med *m̥:

  • Av. aibī, aiβi, oldpers. abiy, skt. abhí < uriir. *abhí < *h₂m̥bhí ‘imod’
  • Ungav. hapta, ved. saptá < uriir. *saptá ‘syv’ < urie. *septḿ̥ ; jf. gr. ἑπτά, lat. septem.
  • Av. satəm, khot. sata, sogd. sd, middelpers. sad < uriir. *ćatám; skt. śatám, gr. δέκα, Lat. centum < urie. *k̑m̥tóm ‘hundrede’
  • Av. dasa, middelpers., nypers. dah <dh>, jf. skt. dáśa < uriir. *dáća < urie. *dék̑m̥ ‘ti’
  • Urie. *h₂m̥bhí ‘imod’, uriir. *abhí > av. aibī, aiβi, oldpers. abiy, skt. abhí
  • Av. gata-, skt. gatá- < uriir. *gata- ‘gået, væk’ < Urie. *gʷm̥-to-; jf. gr. ἀνα-βατός, lat. inventus

Eksempler med *n̥:

  • Ungav. a-puϑra-, skt. a-pútra-, adj. ‘sønneløs’ < *n̥-putlo-
  • Av. azāta-, skt. ájāta– < uriir. *áȷ́aHta- < urie. *ń̥-g̑n̥h₁to- ‘ufødt’
  • Av. nąma, oldpers. nāma, khot. nāma, skt. nā́ma < uriir. *Hnā́ma < urie. *Hnéh₃mn ̥ ‘navn’

Læs mere om yderligere udviklinger under nasaler.

2. Grupper med likvid + laryngal

*R̥ → aR /__ HV

*r̥H > ar / __ C

3. Anaptyktisk a

r̥, m̥→ ar, am /__ #

Konsonantgrupper blev typisk opløst ved brug af anaptyktiske vokaler, særlig efter r. Disse vokaler er ikke altid fonemiske, idet de typisk relaterer til langsom recitation/messen.

  • Av. yakar, middelpers. ǰagar, skt. yakŕ̥t < urie. *i̯eku̯ŕ̥ ‘lever’
  • Av. starə̄m-ca gen. pl. ← star– ‘stjerne’ ~ strə̄mca; skt. star-
  • Av. š́iiaoθana- ‘gerning’ ~ š́iiaoθəna– ~ ungav. š́iiaoθna-
  • Oldav. varatā 3. sg. aor. med.inj ← var ‘vælge’ (to stavelser) ~ fra-uuarətā

Anaptykse kombineres nogle gange med epentese:

  • Oldav. daibitā adv.; skt. dvitā́
  • Oldav. daibišaiiaṇt– ‘fjende’, ungav. t̰bišaiiaṇt– < *du̯ei̯s-; jf. skt. dvéṣṭi ≈ gr. δείδω

4. Vokalforkortelse

Det korte a kan også opstå som resultat af forkortelse af ā.

*ā# > ungav. *a#

Reglen gælder ikke i enstavelsesord. Heraf kan vi nogle gange se, at et tilsyneladende enstavelsesord tæller to stavelser:

  • Ungav. jiia, skt. j(i)yā nom.sg. af f. ‘buestreng’
  • Ungav. kuua, skt. kvà interrog. adv. ‘hvor’

*ā > a i tredjesidste stavelse

En langvokal i næstsidste stavelse forkortes somme tider, hvis ordet følges af et af de to enklitika -ca og -cit̰:

  • caϑβārō + ca : caϑβaras-ca ‘og fire’
  • dātārō + ca: dātaras-ca ‘og skabere’

En lignende regel lader til at have ramt ā, der gik forud for genitiv pluralis-endelsen -ām. Denne endelse tæller to stavelser: -a.am; det betyder at det oprindeligt lange ā står i tredjesidste stavelse:

  • Uriir. *-ahnaam > urir. –ānaam > av. ‑anąm /anaam/, jf. skt. og oldpers. ‑ānām
  • Uriir. *aitah-s-aam > ac. aētaŋhąm, jf. skt. etā́sām‑

I ungavestisk rammes ablativendelsen -āt̰ af vokalforkortelse i stilling før haca:

  • ahmāt + haca → ahmat̰ haca

ā > a /__ {i̯,u̯}a

Denne udvikling ses ofte i både avestisk og østiranske dialekter som sogdisk:

  • zaiiata 3sg ‘blev født’, jf. skt. jāyata
  • Ungav. mazdaiiasna- ‘mazdayasnisk’ ← mazdā
  • yauuaṇt- ‘så meget’, jf. skt. yāvant-

Flere af de Vaan & Martinez’ eksempler har efterfølgende ā. Om her er tale om analogiske udjævninger er ikke klart:

  • ‑aiiāi, dat. sg. fem., jf. skt. ‑āyai
  • Ungav. raiia instr. sg.; jf. skt. rāyā́ (over for oldav. rāiiō)
  • nauuāza- ‘bådsmand’, jf. skt. nāvājá-
  • ‑aiiā̊, gen. sg. fem., jf. skt. ‑āyāḥ
  • aṣ̌auuā, ‘retfærdig’ jf. skt. ṛtāvā
  • Ungav. asaiia- ‘skyggeløs’; jf. skt. chāyā́-

Denne forkortelse forekommer sporadisk ved andre vokaler:

  • vaiiu– ‘vind,’ jf. skt. vāyú-

Videre udviklinger

*a > *ą 

  • *a > *ą  / __ n{x, θ, f, s, z, š} 

*a > ə

  • *a > ə / __ nasal
  • *a > ə / __ u̯i

*a > e

  • *a > e / i̯ __ C [palatal]
  • *a > e / i̯ __ . i, i̯, e, ē
  • *a > e /i̯ __ #

*a > o

  • *a > o / {m, p, u̯}__.u

*a > ā

  • *a > ā/#__
  • *a > ā / C{i̯, u̯} __
  • *a > ā / C [labial] __ š
  • Uforklaret

*a > ə̄

  • *a > ə̄ /__ N (oldavestisk)
  • *a > ə̄ / __ hm (oldavestisk)
  • *a > ə̄ / __ ṇgh < uriir. ns
  • *as > -ə̄ / __ # (oldavestisk)
  • *ans > ə̄ŋ/ __ #
  • *ans > oldav. -ə̄ṇg, ungav. -ą, -ə̄ / __ #

*a, as, au > ō

  • *a, *ə > ō / __ rC
  • *as > -ə̄, -ō / __ #
  • *au > -u̯ō ~ -ō / __ #