u 𐬎

Kilder til avestisk u

1. Urie. *u > av. u

Urie. *u > av. u

*u bevares typisk i lukket stavelse:

  • Av. uxšan– ‘bull’, skt. ukṣán–
  • Av. supti– ‘shoulder’ skt. śúpti–

Samt i åben stavelse inde i ordet

  • ahura– ‘herre’
  • tauruna– ‘ung’

2. Forkortelse

*ū > u / __ i̯

3. Epentetisk u

Grafemet u bruges endvidere til at angive u-epentese før ru, rṷ

  • uruθβarə
  • pourūš akk. pl. ← pouru- ‘meget, mange’; skt. purú-
  • Ungav. dāuru– ‘træ’; skt. dā́ru–
  • hauruuatāt– ‘helhed’ skt. sarvá-tāti-

I nogle tilfælde optræder både metatese og senere epentese:

  • uruuata– ‘lov’ ← uruu /ru̯/ < *u̯r; skt. vratá-
  • uruuādah– ‘lykke’ cf. skt. vrādh

I ungavestisk svinder det udløsende u i forbindelsen uru̯i, dvs. det er kun epentesen, der viser spor af det svundne *u:

  • Ungav. paoiriia– ‘først’ < *pau̯rii̯a- < *paru̯ii̯a- > Oldav. paouruiia–
  • brātū̆iriia– ‘fætter’ < *brātəuri̯a- < *brātəru̯ii̯a- skt. bhrā́tr̥vya–
  • tūiriia– ‘farbror’ < *pəturi̯a- < *ptəru̯ii̯a- skt. pitr̥vya-.

4. Anaptyktisk u

  • bərədubiiō dat. pl.
  • Ungav. surunaoiti 3. sg. præs. akt. ind ← sru 

Videre udviklinger i avestisk

Forlængelse

*u > ū / __ CV

  • būna– ‘bund’ < *buna- < *budna-
  • stūta– ‘lovprist’ < *stuta–

*u > ū / i̯ __ 

  • yūkta– ‘spændt for’, skt. yuktá–

*u > ū / __ epentetisk i

  • āhūiri– ‘ahuric’ < *āhuri-
  • vərənūiẟi impv. ‘dæk’ < *vr̥nudi

*u > ū / __ m#

  • gātūm akk. sg. ← gātu– ‘vej’ skt. gātú–
  • dax́iiūm akk. sg. ← dax́iiu– ‘land’; skt. dásyu– 

Reglen påvirker også ungavestisk u < *u̯a

*un > ū / __ ns

  • aidiiūš akk. pl. of aidiiu– ‘harmløs’; skt. ádyu–
  • xratūš akk. pl. ← xratu– ‘intelligens’; skt. krátu–

Flere eksempler her.