s 𐬯

Fra uriir. til avestisk

Hovedreglen for uriir. *s er:

Kilder til av. s

Det avestiske /s/ har følgende kilder:

1. *s > *s

Før ustemte okklusiver og affrikater 

  • Av. stā  skt. sthā, gr. ἵστημι, lat. stō
  • Av. stū̆nā, oldpers. stūnā, khot. stunā, middelpers. stūn, skt. sthū́ṇā < uriir. *sthū́nā ‘søjle’
  • Av. skəṇda-, vel besl. m. skt. skándha-
  • Oldav. scaṇtū aor. impv. akt. 3. pl.  ← hac
  • Av. spar-, middelpers. spurdan, khot. āspar-, skt. sphuráti ‘sparker væk’ > urie. *sp(h)erh₁- ‘trampe’, phl. spurdan (< *spr̥h₁tanai̯) < urie. *sphr̥h₁-to- ‘trampet’
  • Oldav. āskəiti- ‘samfund’ ←  ā+hac; jf. skt. ā́sk-ra-
  • Av. astī̆ skt. ásti præs. akt. 3. sg. ← ah; jf. gr. ἐστί
  • Oldav. vastē, skt. váste præs. med. 3. sg. ← vah

Før enliktisk -ca (samme regel som ovenstående)

I udlyd svinder -s, men før enklitisk -ca har vi ofte bevarelse/geninførsel af det udlydende -s:

  • mazdā̊ ~ mazdā̊s ca
  • daēnā̊ ~ daēnā̊s ca
  • sāsnā̊ ~sāsnā̊s-ca

Før n (men ikke m)

Her bevares s i sogdisk og flere pamirsprog, men er gået tabt i pashto, ossetisk og m.fl.

  • Av. snaēž-, sogd. šnyš, Šughni žiniǰ, Roš. žinīǰ, Bart. žinīž uriir. *snai̯gh- < *snei̯gu̯h ‘sne’
  • Sogd. šwnšh, Šughni zinạẓ̌, men Chwar. ˒nh (< *nušā-), pashtu ṇor (< *nušā- + or), oss. nostæ, skt. snuṣā́ < *snusó- ‘svigerdatter’,
  • Oldav. kasnā nom. sg. ← ka– + partikel nā
  • Av. sāsnā- ‘lektion’; jf. sāh ‘undervise’, skt. śās
  • Av. sparz, skt. spr̥h ‘stræbe efter’

Før r

Her bevares *s delvis. I avestisk ses forskellige udviklinger; i oldpersisk svinder s typisk:

*sr > av. sr

  • av. sraxtim (N79), skt. sraktí– ‘hjørne’

*sr > av. ϑr

  • av. ϑraotō.stāk- ‘flydende’ < *srau̯tas-tāk-, jf. skt. srótas– ‘strøm’, middelpers. rōstāg
  • ϑrąsa– ‘glidende’ < urie. *slonko, jf. da. slange
  • ϑraxti– ‘hjørne’, skt. sraktí-. 

*sr > av. r

  • av. raonąm , gen pl. af rauuan- ‘flod’ ← *sreu̯- ‘flyde’; jf. oldpers. rau̯tah– ‘flod’, middel- og nypers. rōd, skt. srótas–

2. TT → TsT; DD > DzD

Dette er en urie. regel. I en gruppe med to dentaler opstod i urie. en sibilant mellem de to dentaler. Udfaldet var forskelligt i de forskellige sprog: tst i anatolisk, tt i indisk, st i iransk balotslavisk og græsk, ss i italisk, kieltisk, germansk.

I iransk er det bemærkelsesværdigt, at dette intrusive s ikke palataliseres (se længere nede), og heller ikke påvirkes af ruki-reglen. Eksempler:

  • Av. cisti- (ingen ruki!), skt. cittí-  > *cit-tí- ‘indsigt’
  • Oldpers. pasti-, oss. fest(æg), skt. pattí– < *ped-tí ‘fodsoldat’
  • Av. vista-, skt. vittá- < *u̯id-tó- ‘fundet’
  • OPers. azdā ‘kendt, vis’; ved. addhā́ ‘sandelig’ < *adzdhā́ ← Iir. *adh-tā́
  • Av. ustāna-, skt. uttāná– ‘udstrakt’
  • Oldav. vōistā, skt. véttha pf. ind. akt. 2. sg. ← vid; jf. gr. οἶσθα

3. Urie. *k̑ > *ć > /ʦ/ > av. s, oldpers. /ϑ/

Affrikaten /ts/ udvikler sig forskelligt i de sydvestlige sprog og resten af de iranske sprog. I oldpers. får vi således /ϑ/, i de øvrige sprog, herunder avestisk, /s/. 

  • Av. dasa ‘ti’, parth. <ds>, oldpers. (i elamitisk transmission) daϑapati– ‘decurion’ < uriir. *daća < urie. *dak̑m̥; jf. skt. dáśa, lat. decem, lit. dešim-tìs 
  • Oldpers. daϑama ‘tiende, phl., nypers. dah <dh> (<*daϑa)
  • Ungav. asman-, skt. áśman– ‘sten, himmel’; jf. gr. ἄκμων
  • Ungav. sraiiah- komp., Oldav. sraēšta- superl. til srīra-
  • Av. sru, skt. śru ‘høre’, , gr. κλύω, lat. cluēre
  • Av. sāstar-, skt. śāstar- ‘mester’ ←  av. sāh, skt. śās ‘undervise’

I uriransk falder *ć sammen med gruppen *ts, der udvikler sig til av. /s/:

  • skt. matsya– ‘fish’, phl. m˒hyk’, nypers. māhi, men av. masiia-. 

Heroverfor har vi evidens for præpalatal eller måske palatal udtale i khotanesisk og wakī:

  • *ću̯- > khot. śś, waxī š 
  • *ćr > khot. śś 
  • *ȷ́ > /ʣ/ ~ /δ/

4. Urie. *k̑i̯ > s (initialt?)

  • sāma-, ved. śyāma- ‘mørk, dunkel’ < urie. *k̑i̯eh₁-mó- (jf. også ved. śyāva- < *k̑i̯eh₁-u̯ó-); jf. lit. šė̃mas ‘askegrå, blågrå’
  • Av. saēna-, ved. śyena- m. ‘en rovfugl’; muligvis relateret til det foregående ord.

5. Urie. *sk̑ > *sć /sts/ > *s

  • Av. sand– skt. chand– < uriir. *sćand- ‘vise sig’
  • Ungav. jasaiti, skt. gáchati præs. akt. 3. sg. ← gam
  • Av. pərəsaitē̆, skt. pr̥cháte præs. med. 3. sg. ← fras/pr̥ch; < urie. *pr̥k̑-sk̑e/o-; jf. lat. poscō

I ruki-kontekst får vi *šc …

6. Urie. *{k̑, g̑}n > šn → sn / V__

Hovedreglen er *{k̑, g̑} > š/ __ n (med tab af stemthed), men i enkelte tilfælde opstår en analogisk dental:

  • Urie. *h₂i̯ag̑-no- > uriir. *i̯aźna- > urav. *yašna- → yasna- i analogi med *h₂i̯ag̑- > yaz-; skt. yajñá-
  • Urie. *u̯ek̑-no- > uriir. *u̯aćna- > *u̯ašna- → vasna- i analogi med *u̯ek̑- > vas-; jf. oldpers. vašnā
  • Oldpers. u-frastam ~ u-fraštam ‘at forhøre strengt’ viser noget lignende: her er vel tale om indflydelse fra præsensstammen frasa–