v- 𐬬, -uu- 𐬎𐬎

I tidligere transskiptioner ses <v> for både initial og medialt *u̯.

Kilder til av. /u̯/

Urie *u̯ → av. v-, -uu-

  • *u̯éh₁-n̥t-o- ‘vind’ > av. vāta-, middelpers. wād 

Ungavestisk  β ~ u̯

I ungavestisk udvikler *b sig som hovedregel til den stemt hæmmelyd β før et stemt segment men <uu> forekommer også:

*b → β ~ u̯ /__ {V, C[stemt]}

  • Ungav. auui ~ aoui ~ aoi ~ aiβi ‘imod’; oldav. aibī, skt. abhí
  • Ungav. uiie < *uu̯ai̯ < *uβai̯; jf. oldav. ubē
  • Ungav. auuauuat̰ ~ abauuat̰ impf. ind. akt. 3. sg.  ← bū < *aβau̯at
  • Ungav. gəuruuaiia- ‘gribe’, jf. skt. gr̥bhāyá-; oldav. hə̄ṇ-grabəm aor. inj. akt. 1. sg.
  • Ungav. gərəβnāiti,  ‘gribe’, skt. gr̥bhṇāti
  • Ungav. nəruiiō dat. pl. af nar- ‘mand’; jf. oldav. nərəbiiō, skt. nŕ̥bhyas
  • Ungav. aṣ̌auuaoiiō, oldav. aṣ̌auuabiiō, dat. pl. af aṣ̌auuan-.

Martínez & de Vaan bemærker, at kronologien er som følger:

  1. *au̯i > *əu̯i
  2. -β- > -u- 
  3. i-epentese

Videre udviklinger

Svind

*u/u̯ > Ø __ u

*au̯ə > *au̯u > *au > ao

  • Ungav. naoma ‘niende’, skt. navamá–
  • Ungav. abaom impf. ind. akt. 3. sg. ← bū; skt. ábhavam
  • Ungav. mraom impf. inj. akt. 1. sg. ← mrū; skt. ábravam

Ungav. *-ṷə- > -ṷu > ū

For udviklingen af *u + *u, se her.

  • Ungav. tūm ‘you’ nom. sg. ←  2. pers. pron. Oldav. tuuə̄m, skt. tuvám
  • Ungav. tanūm akk. sg. ← tanū– ‘krop’; Oldav. tanuuə̄m, skt. tanvàm
  • Ungav. θrišū̆m akk. sg. ← θrišuua– ‘tredje’
  • Ungav. haurūm akk. sg. hauruua– ‘all, whole’; skt. sárvam

Før finalt *ans går udviklingen via *-uu̯əŋh > *-uu̯ə̄ > *-uu̯ū > -ū:

  • Ungav. zrū gen. sg. ← zruuan– ‘time’
  • Ungav. hū gen. sg. ← xvan–

Ungav. *-ru̯ī̆- > -ᵘrii-

  • Ungav. paoiriia– ‘først’ < *pau̯rii̯a- < *paru̯ii̯a- > Oldav. paouruiia–
  • brātū̆iriia– ‘fætter’ < *brātəuri̯a- < *brātəru̯ii̯a- skt. bhrā́tr̥vya–
  • tūiriia– ‘farbror’ < *pəturi̯a- < *ptəru̯ii̯a- skt. pitr̥vya-.

*u̯ > i̯

-aii̯ṷə- > ungav. –ōiiu- (omlyd iflg. Hoffmann)

  • Oldav. aēuua- ‘en’; ungav. ōiium
  • Oldav. vīdaēuua- ‘som afsværger djævle’; ungav. vīdōiium
  • Oldpers. Haraiva-; ungav. Harōiium

Undtagelse

  • daēum (ikke *dōiium fra daēuua- ‘ond’

*u̯ > *uu̯ > uii /__{ai̯, ē}#

Denne regel virker i ungavestisk, men det ungav. -uiie introduceres senere til oldavestisk, hvor resultatet er -uiiē. Den regelmæssige form i oldav. er *uu̯e:

  • Oldav. ahuiiē dat. sg. ← ahu- (skt. ásu-). Martínez & de Vaan beskriver udviklingen således: (*/ahu-ai/ →) *ahu̯ai̯ > *ahu̯ē > *ahuu̯ē > *ahuu̯i̯ē > *ahuii̯ē 
  • Oldav. mruiiē præs. med. 1. sg. ← mrū
  • Oldav. tanuiiē dat. sg. ← tanū–
  • Ungav. uiie f. nom. du. ← uba– ‘begge’; Oldav. ubē

Vokalisering

*uu̯ > uu̯ / C __ V

Martínez & de Vaan mener, at postkonsonatisk u̯ udviklede sig parallelt med *i̯, dvs. her vokaliseredes, formentlig til -uv-, ligesom i sanskrit og oldpersisk.

  • Ungav. druua– ‘fast’ skt. dhruvá-
  • Ungav. kuua, skt. kvà interrog. adv. ‘hvor’
  • Av. hauruua– oldpers. haruva-, skt. sárva- < *saru̯a-

I oldpersisk ser vi også eksempler på <uv> intervokalisk:

  • oldpers. bauvatiy, Av. bauuaiti.

Olsen (Handout) bemærker, at denne form for anaptykse hyppigt forekommer efter r:

  • Av. hauruua-, skt. sarva- ‘sund, hel’

Eftersom både <iy> og <uv> også forekommer intevokalisk i oldpersisk, mener M & dV, at også intervokalisk <ii> og <uu> repræsenterer /ii̯/ og /uu̯/. Det virker mærkeligt, men i det mindste kan man sige, at i nogle tilfælde lader <uu> faktisk til at komme af /uu/:

  • Ungav. gauuāstriia– ‘pertaining to the pasture’, from *gau-u̯āstrii̯a-

*u̯ i konsonantgrupper

  • Urir. *ju̯ > zb
  • Urir. *cu̯ > sp
  • Urir. *hu̯ > xv
  • Urir. *-hu̯ > ŋᵛh