Kilder
1. Urie. *p
- Av. pištra– ‘mølle, nypers. pist ‘mel’, jf. skt. piṣṭá– ‘knust’, lat. pistus < urie. *pistó-
- Av. ptar-, skt. pitár-, lat. pater < urie. *ph₂tér- ‘far’
2. Urir. *ću̯ > sp
- Ungav. aspa-, skt. áśva- < *h₁ek̑u̯o- ‘hest’
- Av. spitāma- tilsyneladende ‘hvidt gribende’; jf. at skt. śviti- som første led betyder ‘hurtig, hvid’
Konditionerede udviklinger
*p > f / __ C [-t]
- *protm̥mó- ‘først’, av. fratəma-, oldpers. fratama-, skt. prathamá–
- Av. fra, skt. prá, lat. pro
- Ungav. afnaŋvhaṇt-, skt. ápnasvant- ‘jordbesidder’, jf. skt. ápnas-, urie. *h₂ep-nes-
1. *pt > av. pt
Gruppen *pt har tre reflekser i avestisk, men bliver til *ft i de andre iranske sprog. Bartholomae mente det var et eksempel på, at reglen gik i sig selv igen, men det kommer an på, om man mener, at K → X /_C skete først, dvs. i uriransk, siger Cantera.
- Ungav. hapta ‘syv’
- ptā ‘far’
- napta– ‘fugtig’
- vīpta– ‘underlagt pæderasti’
- supti ‘skulder’
- °gərəpta– ‘taget’
- āiiapta– ‘opnåelse’
- Oldav. āiiapta– ‘hjælp’ ← °āp+ta-
- naptiia– ← napāt– ‘barnebarn’
2. *pt > av. ft
- taftō ‘syg med feber’ (Yt 5. 92)
pt > pt ~ ft, det sidste måske persisk indflydelse.
3. #pt > #t
- tā ‘far’
Martínex & de Vaan bemærker at reglen ikke gælder før tr, hvilket ses af
- fəẟrōi dat. sg. ← ptar-
- Ungav. nafrəẟrō– gen. sg. ← naptar-/[napāt-]; skt. nápāt- og náptar-
- Oldav. rafəẟra– ‘hjælp’ ← rap.