aē 𐬀𐬉, ōi 𐬋𐬌

Kilder til avestisk aē / ōi

1. Uriir. *ai > aē, ōi

Af sekvensen /a/+/i/ opstår i stilling før konsonant en diftong /ai/, der typisk skrives aē 1) initialt og 2) i åben stavelse:

*ai > aē /#__ 

  • aēša– ‘søgen’ skt. éṣa- ‘ønske, begær’
  • aēšəma- ‘vrede’; jf. skt. íṣyati, gr. οἶμα, lat. īra
  • Ungav. aēsma– ‘brænde’ < *ai̯zma- < *ai̯dzhma-; jf. skt. idhmá–

*ai > aē ~ ōi / __ CV

Hovedreglen er *ai > aē i åben stavelse:

  • Av. daēuua– ‘dæmon’, oldpers. daiva- ‘ond gud’, skt. devá- < *deiu̯ó-
  • Av. t̰baēšaieiti kaus. 3. sg. ‘gør til fjende’ < *du̯ois-éi̯e-ti
  • Urie. *séi(H)neh₂- ‘army’, uriir. *sái(H)nah₂- > av. haēnā-, oldpers. hainā-, middelpers. hēn, khot. hīnā-, skt. sénā–
  • vaēdā/ă 3sg. ‘ved’

[Urir. *dai̯ənā- > ungav. daēnā- ‘religion’, som er blevet indført i oldavestisk?]

Martínez & de Vaan har en række eksempler på ōi, hvor vi venter aē:

  • Oldav. cōiθat̰ aor. konj. akt. 3. sg. ← cit ‘bemærke’
  • cōišəm aor. inj. akt. 1. sg. ← ciš
  • Oldav. dōišā aor. konj. akt. 1. sg. ← dis ‘vise’
  • mōiθat̰ aor. konj. akt. 3. sg. ← miθ ‘forlade’;
  • Ungav. būiδiiōimaiδe impf. opt. med. 1. pl. ← bud ‘sanse’; jf. skt. bhávemahi ← bhū ~ versus 3. sg. būiδiiaēta; jf. skt. bháveta
  • Oldav. vaocōimā-ca aor. opt. akt. 1. pl. ← vac; jf. skt. bhávema ~ Oldav. apaēmā ← āp; hanaēmācā ← han.

*ai > ōi / __ CC

I lukkede stavelser får vi typisk -ōi:

  • vōistā/ă 2sg. ‘ved’
  • Ungav. vōiɣnā– ‘bølge’ overfor vaēɣa- ‘slag’; skt. véga– ‘ryk, voldsom bevægelse’

M & dV har dog en række eksempler med aē i lukket stavelse:

  • Ungav. maēsma-, maēza- ‘‘urin’ ’; jf. gr. ὀμείχω; < *h₃mei̯ǵh-
  • Oldav. °naēstar- ‘slanderer’ from nid
  • Ungav. raēθβa– ‘gruppe, mængde’ med denom. vb. raēθβaiieiti ‘mænger, blander sig’
  • Ungav. raθaēštā- ~ raθōištā-  ‘kriger’; skt. ratheṣṭā́–
  • Ungav. pairi.uruuaēšta- ‘den største ødelægger’
  • Ungav. sraēšta- ‘smukkest’ skt. śréṣṭha–
  • Oldav. hamaēstar- ‘røver’ ← miθ

2. Av. *ai̯əm#, *aïm#

Avestisk *a udvikler sig til *ə i stilling før nasal. Dette ə udvikler sig dernæst til *i i stilling efter *i̯. Før dette *i svinder *i̯, og resultatet er diftongen aē:

*ai̯ə > *ai̯ï > aï> aē / __ m#

  • Oldav. aēm m. akk. af dem. pron. ‘denne’ ~ Oldav. aiiə̄m, skt. ayám
  • vaēm nom. pers. pron. 1.pl. ‘vi’; skt. vayám
  • gaēm akk. sg. af gaiia– ‘liv’; skt. gáyam
  • Ungav. bərəjaēm impf. inj. akt. 1. sg. ←  barj ‘hilse’
  • Ungav. vī-dāraēm impf. inj. akt. 1. sg. ← dar ‘holde’

*aHə > *aï > aē / __ m#

Dette er stort set samme udvikling som den foregående:

  • Ungav. raēm akk. sg. ← rā̆ii– ‘rigdom, gode’; < *reh₁i-m; jf. skt. rayím; jf. også raēuuaṇt- ‘righ, strålende’; ved. rayivant– revant-

Videre udviklinger i avestisk

*ai > ungav. e / __ #