*a > o / {m, p, u̯}__.u
- Av. mošu ‘snart’; jf. skt. makṣū́
- Av. pouru- ‘meget’; skt. purú-, oldpers. paruv < uriir. *pr̥.h₁ú- < urie. *pl̥h₁ú- ‘meget, mange’
- Av. vouru°, skt. urú- < *u̯r̥Hú- ‘bred’
- Av. vohu- ‘god’; skt. vásu-; jf.vaŋhə̄uš, gen. sg., vaŋhāu lok. sg.
Undtagelse: reglen gælder ikke, hvis *a følges af visse konsonanter. Martínez & de Vaan angiver disse som “a palatal, dental, or labiodental”, hvilket virker en kende uforståeligt:
- Av. pasu– ‘kvæg’ skt. paśu-
- Ungav. maδu– ‘vin’ skt. mádhu-, gr. μέθυ