ṣ̌ 𐬴

I ældre udgaver transskriberedes denne lyd også med š.

Her er formentlig tale om en ustemt, lateral frikativ. I middelpersiske lån fra avestisk gengives ṣ̌ med <hr>, <hl> (Martínez & de Vaan).

rt > ṣ̌ / V́ __ T 

Om udtalen: se under ṣ̌.

• Av. maṣ̌iia-, skt. mártiya- m. ‘menneske, dødelig’ < urie. *mortiHo-
• Oldav. aməṣ̌a-, skt. amŕ̥ta- ‘udødelig’ < urie. *n̥-mr̥-to-
• Oldav. pəṣ̌anā-, skt. pŕ̥tanā–  ‘krig, kamp’
• Av. vouru-kaṣ̌a- ‘med brede indsnit=bugter’ antages af indeholde et *kárta-, jf. med oxyton accent; heroverfor det oxytone ved. kartá- m. ‘fordybning, hul’

I overleveringen blandes ṣ̌ til tider sammen med både š og š́.