De avestiske reflekser af de urie. urie. lukkelyde, hæmmelyde og sibilanter overlapper på flere områder. Det skyldes, at :
- De urie. palatale lukkelyde udvikler sig til avstiske sibilanter i avestisk
- Den urie. sibilant udvikler sig til ikke bare en sibilant, men også diverse hæmmelyde
- Det uriiir. ruki-s absorberer udfaldet af diverse udviklinger i konsonantgrupper, der indeholde oprindelige lukkelyde.
Skematisk overblik over velarers og palatalers udvikling
| Urie. | Uriir. | Sanskrit | Uriransk | Avestisk | Oldpersisk |
| *k(w) | *k | k | *k | k θ | k |
| *g(w) | *g | g | *g | g | g |
| *g(w)h | *gh | gh | *gʰ | ||
| *k̑ | *ć [tś] | ś | *ts | s | θ |
| *ĝ | *j́ [dź] | j | *dz | z | d |
| *ĝʰ | *j́ [dźh] | h | *dzʰ | ||
| *č | c | *tʃ | c | c | |
| *ǰ | j | *dʒ | j | j | |
| *ǰʰ | h | *dʒʰ | |||
| *s | *s | s | *s | s | s |
| *[z] | *z | *z | z | z | |
| *š | ṣ | *š | š | š | |
| *ž | *ž | ž | ž | ||
| h | h |
Hovedregler for urie. ikke-palatale lukkelyde
De ikke-palatale lukkelyde udvikler sig nogenlunde ens:
*p, *t, *k
Har følgende overordnede reflekser:
- Forbliver uforandrede, dvs. av. p, t, k
- Udvikler sig til frikativer i særlige stillinger, dvs. av. f, θ, x
- *k opsplittes i en oprindelig velarer og en sekundær palatal: Av. k og c
*pʰ, *tʰ, *kʰ
Bliver til frikativer: Av. f, θ, x
*b, *d, *g
- Forbliver uforandrede, dvs. av. b, d, g
- Bliver ofte til spiranter i ungavestisk
*bʰ, *dʰ, gʰ
- Mister aspirationen og falder sammen med av. b, d, g
- Bliver ofte til spiranter i ungavestisk
Primære palataler
De primære palataler udvikler sig til frikativer i urindoarisk og til sibilanter i avestisk. Udviklingen kan kort skitseres som følger:
| Urie. | Uriir. | Urir. | Av. mfl. | Oldpers. |
| *k̑ | *ć | /ʦ/ > av. /s/ | /ϑ/ | |
| *g̑ | *ȷ́ | /ʣ/ > av. /z/ | /δ/ | |
| *g̑ʰ | *ȷ́ʰ | /ʣʰ/ | /dz/ > av. /z/ | /δ/ |
Uforstyrrede udviklinger
Urie. *g̑ > *ȷ́ > /ʣ/ > av. /z/
Konditionerede udviklinger
Bartholomaes lov
En stemt, aspireret lukkelyd bevirker progressiv assimilation af stemthed og aspiration, når den følges af en ustemt obstruent (lukkelyd eller sibilant). Reglen virkede i indoiransk og er stadig aktiv i vedisk, hvor grupper med finalt ‑s efterfølgende blevet ustemte og uaspirerede. Det betyder, at man ikke længere kan se, at Bartholomaes lov har virket her.
I avestisk derimod bevares stemt z.
- pairii-aoγžā 2sg. inj. præs. ‘taler’ < *h₁e-h₁ugh-so iflg. LIV
- av. diβžaidiiai inf. < *dhi-dhbh-s-e-, jf. ved. dípsati 3sg. desiderativ ← dabh ‘at bedrage’
- Ungav. uruuāza < *u̯rādh-sa- ← uruuād, jf. ved. vrādh ‘glæde sig’
- Ungav. uz-uuažat̰ aor. konj. akt. ~ vašata aor. konj. med.., jf. ved. vákṣat < *u̯eg̑hset
I avestisk falder de stemte aspirererede lukkelyde jo sammen med de stemte uaspirerede. Derfor holder reglen op med at applicere, og mens dens virkning stadig ses i oldavestisk, begynder der at dukke former op med regressiv assimilation af stemhed i ungavestisk (Hoffmann & Forsman s. 95).
- oldav. aogədā ~ ungav. aoxta 3sg. inj. præs. *h₁e-h₁ugh-to ← *h₁eu̯ghiflg. LIV
- ungav. basta ‘bundet’ ovf. ved. baddhá- *bhn̥dh-tó-
- old- og ungav. vərəzda, jf. ved. vr̥ddhá- ‘vokset’
Khotanesiske særudviklinger
Dette afsnit handler ikke om avestisk og burde måske slet ikke stå her på bloggen.
I khotanesisk volder reflekserne af *ćš problemer; vi har to mulige udfald:
*ćš > kṣ /tṣ/
- khot. kṣīra- ‘rige’, tumshuq xšera-, jf. av. šōiϑra-, skt. kṣétra-. Der er dog den mulighed, at kṣīra- er dannet i analogi med kṣāra– ‘magt, herredømme’ < *xšaϑra-.
*ćš > ṣ
Et usikkert eksempel:
- *kaćša- > khot. kaṣa– ‘bælte(?)’, av. kaša– ‘armhule’
Av. aši- ‘øje’ skaber problemer, idet de urie. kognater tyder på *h₃okʷs-, der skulle give *axši.
*g̑(h)d(h) > *ȷ́z? vi venter ž, parallelt med *k̑t (skt. kṣ, Ir. š).
- *dʰg̑hem- forventes at give av. *žam-, jf. skt. kṣam-. Den faktiske form, zam- (f.eks. i nom. sg. *zām-s > av. zå) er altså ikke lydret *ȷ́z (<*g̑hdh- <*dʰg̑h) men analogisk fra svage kasus, der har zǝm- med anaptyktisk vokal og forenkling af den initiale konsonantgruppe; f.eks. monosyllabisk instr. sg. zǝmā